Formandsberetning februar 2024
Endnu et år er gået og en sæson lakker mod enden. 2023 havde flere bemærkelsesværdige punkter. Vintersæsonen 22/23 blev rundet fint af og forårssvømning havde også en god tilslutning på vores ugentlige svømmedag. Livreddertræningen blev afsluttet med prøver både før og efter sommerferien, hvor alle bestod.
På instruktørsiden var der flere nye tegn. Vi sagde farvel til en instruktør som har været i klubben i mange år, men til gengæld sagde vi også velkommen tilbage til to instruktører som efter udrejse er vendt hjem til Vingsted Svømmeklub efter endt uddannelse. Det er virkelig en fornøjelse at se unge instruktører komme tilbage til klubben efter flere års udrejse.
Efteråret bar præg af en langtids-sygemelding ved en instruktør med rigtig mange ugentlige hold. Det har været en udfordring at kunne finde erstatningstrænere til de mange hold. Uvurderlig klubånd gjorde at der kun var ét hold med 2 svømmere som vi måtte aflyse. Resten er besat af trænere som ellers havde valgt at tage et pause-år samt trænere som har indvilget i at tage flere hold. Det har virkelig været dejligt at opleve, så stort tak til jer. Det er i denne sæson lykkedes med at tiltrække flere nye hjælpeinstruktører, så vi faktisk i øjeblikket har hjælpeinstruktører på venteliste. Det er meget positivt at få unge mennesker med ind på bassinkanten som kan få erfaring og senere selv klare holdene.
Medlemsskaren på 568 det forgangne år, ligger på niveau med de seneste år, hvilket desværre ligger en del lavere end hvad vi før har kunnet mønstre for få år tilbage.
I sæsonen 23/24 måtte vi kort inden opstart, konstatere at vores traditionelle familiesvømning om fredagen måtte aflyses grundet for få tilmeldinger. Det var en trist erkendelse, da vi igennem mange år har haft godt benyttede fredagshold til familiesvømning. Vi opgiver ikke og prøver igen til den kommende vintersæson at udbyde fredagshold.
Dog er det lykkedes at opretholde 49 ugentlige hold hvilket er en lille fremgang i forhold til sidste år.
I sommer holdt vi en træner+ledsager-dag, hvor alle instruktører og hjælpeinstruktører var inviteret. Først var vi i Middelfart på Bridgewalking og efterfølgende holdt havefest med grill. En rigtig dejlig dag med god tilslutning og godt humør.
Sluttelig vil jeg takke alle vores i alt 30 instruktører og hjælpeinstruktører, samt vores medlemmer
Formand for Vingsted Svømmeklub
Brian Grøndahl
|